Generhverv/kontrollerende prøver:

Alle som ønsker at få deres kørekort tilbage eller skal op til
kontrollerende prøve, er nødt til at følge et teorikursus for
derigennem at forøge deres teoretiske viden om tavler, regler osv.
Prisen for teorikurset er kr. 1500,- for generhverv eller kontrollerende prøve og er selvfølgelig ubegrænset.
Teoriundervisningen
foregår som normalt mandage og onsdage. Som generhverver er man bare
ikke tvunget til at følge undervisningen slavisk, men kan selv
bestemme, hvornår man har tid og lyst til at deltage.
Begge prøver, dvs. den teoretiske og den praktiske, skal beståes
ligesom det er tilfældet for førstegangsansøgere. Derfor anbefaler jeg
altid generhververe, at køre mindst én time ugen før prøven og én time
lige før prøven, for at være i topform til selve køreprøven, hvorunder
den prøvesagkyndige har ret til at stille større krav til en
generhverver end til en nybegynder.